I denne fængslende scene er en rolig sø omgivet af høje klipper og tågeindhyllede bjerge, der majestætisk rejser sig under en himmel malet i bløde nuancer af daggry eller skumring. Det gyldne lys trænger gennem skyerne og reflekteres på vandoverfladen, samtidig med at det oplyser den stenede bred, hvor to personer i en lille kano dyrker traditionelt spydfiskeri. Det fine samspil mellem lys og skygge giver øjeblikket en poetisk stilhed, som om man kan høre det lette plask fra vandet og bladenes raslen i den stille brise.

Kunstneren benytter en rig, naturalistisk farvepalet—jordgrønne, varme brune og kolde blå toner—der balancerer de grove teksturer af sten og vegetation med søens glatte, reflekterende overflade. Kompositionen leder blikket langs diagonalens kano mod de fjerne bjerge og skaber en harmonisk strøm mellem menneskelig tilstedeværelse og den vide vildmark. Værket udtrykker en dyb beundring for naturens storhed og det nære forhold mellem oprindelige folk og deres miljø, hvilket afspejler den romantiske idealisering af den amerikanske grænse i 1800-tallet.