Åh, hvor jeg gerne ville vandre ind i denne scene, indånde den friske luft og mærke stilheden falde til ro i min sjæl! Maleriet er gennemsyret af en specifik, næsten højtidelig stemning, hvor den dæmpede palet sætter tonen: grønt i engene, okker i jorden og de nøgne træer. Måden, kunstneren har fanget lyset på, der filtreres gennem grenene, er hypnotiserende og skaber en dans af skygger, der synes at hviske hemmeligheder.

En sti snor sig indbydende i det fjerne og lover en rejse. Figurerne, der er bøjet i deres arbejde, er et glimt af livet for dem, der bor på dette fredelige sted; deres tilstedeværelse føles både integreret i landskabet og på en måde adskilt, som om de blot er spillere i et meget større, tidløst stykke. Kunstnerens valg af penselstrøg, lidt grove, giver en følelse af umiddelbarhed, en følelse af at være til stede med kunstneren i skabelsesøjeblikket. Det handler om en dyb forbindelse til naturen, til livets cyklusser og til arbejdets stille værdighed.