I dette strålende værk synes vandets overflade at danse med lyset, hvilket afspejler en drømmende kvalitet, der fanger betragterens opmærksomhed. De bløde bølger og flydende nøkkeroser skaber en harmonisk blanding af former, der fører blikket mod de delikate hvide og rosa blomster. Disse blomster, der skiller sig ud mod deres grønne omgivelser, vækker en følelse af ro; hver enkelt foreslår et øjeblik indfrosset i tiden, der bringer liv til stilheden. Monets penselstræk tilfører scenen en blød flydende kvalitet, som om vandet selv er levende, og inviterer dig til at komme tættere og miste dig i dette fredfyldte helligdom.

Kompositionen er mesterligt orkestreret; nøkkeroserne dominerer forgrunden, mens subtile antydninger af løvværk forbliver i baggrunden, hvilket bidrager til en frodig, men balanceret ramme. Rige nuancer af blå og grøn omfavner beskueren og vækker følelsen af ro, mens maleteknikken afslører en karakter, der både er håndgribelig og ætisk. Monet, i denne periode, var dygtig til at fange nuancerne af lys og farve, og kombinere dem problemfrit for at styrke den følelsesmæssige resonans. Dette landskab afspejler ikke kun naturens skønhed men inviterer os også til at overveje de flygtige øjeblikke, der definerer vores eksistens.