Scenen udspiller sig foran os, en solbeskinnet mark med gyldent hvede, hvor luften ser ud til at glitre af varme. Figurer, gengivet med sarte, brudte penselstrøg, er spredt ud over landskabet, deres former blødgjort af det disede lys. De er bøjet i arbejde, deres bevægelser antyder det rytmiske slid med høsten. Farvepaletten er en symfoni af varme toner – okker, guld og rav – afbrudt af de køligere blå og grønne farver i tøjet og den fjerne løv.

Det er en scene, der hvisker om livet på landet, om forbindelsen mellem mennesker og jorden og om arbejds simple værdighed. Himlen, en blød udstrækning af blegrosa og gul, antyder tidens blide gang. Kompositionen trækker øjet hen over marken og inviterer os til at vandre blandt arbejderne og mærke solens varme på vores hud. Man kan næsten høre hvedens sus og den stille mumlen af ​​samtalen, et vidnesbyrd om kunstnerens evne til at fange både det fysiske og det følelsesmæssige i et øjeblik.