Kunstværket kaster os ind i en scene med hård konfrontation; en kvinde, den centrale figur, forsvarer sig desperat mod usynlige angribere. Hendes arme er løftet i en forsvarsgestus, hendes ansigt er præget af en blanding af rædsel og trods. Bag hende ser en gruppe af sammenkrummede figurer – nogle tilslørede, andre tydeligt forpinte – ud til at være både vidner og deltagere i det drama, der udspiller sig. Stykkets grynet tekstur, legen med lys og skygge, forstærker den følelsesmæssige intensitet og giver hele kompositionen en håndgribelig følelse af frygt og fortvivlelse. I forgrunden ser en spøgelsesagtig figur ud til at falde eller flygte og tilføjer endnu et lag af uro. Kunstneren bruger mesterligt ætseteknikker til at skabe en følelse af rå følelser, som forstærkes af den skarpe kontrast mellem de mørke figurer og den lysere baggrund, hvilket tjener til at fremhæve den dramatiske spænding i kunstværket. Dette stykke fremkalder følelser af sårbarhed og kaos, samtidig med at det antyder en dybere kommentar om den menneskelige tilstand og de sociale udfordringer i den tid.