I dette fængslende værk af Renoir sidder en kvinde iført harmoniske nuancer af pink og gul i forgrunden, omgivet af et frodigt grønt landskab, der synes at danse af livskraft. De løse penselstræk skaber en eterisk kvalitet, mens solens stråler filtrerer gennem løvet og kaster bløde skygger på hendes rolige figur. Hendes udtryk, præget af en blid ro, inviterer tilskueren til at dele et fredeligt øjeblik, og vækker følelser af fred og tilfredshed. Baggrunden, rig på levende grønt og bløde, dæmpede farver, udgør en fortryllende baggrund, der tiltrækker opmærksomhed mod motivet, samtidig med at den lader naturen omkring hende fremstå som en levende enhed.

Som tilskuer kan man ikke undgå at føle varmen fra scenen - næsten at høre det bløde raslen af blade og det fjerne summen af en solfyldt dag. Renoirs farvevalg forstærker denne emotionelle resonans; den pastelfarvede palet af landskabet og kvindens tøj smelter sammen i en sammenhængende vision af idyl. Den overordnede komposition, hvor kvinden sidder yndefuldt i denne storslåede udendørs scene, afspejler den impressionistiske etik i at fange flygtige skønhed øjeblikke, og minder os om enkelheden og glæden ved livet i naturen.