I dette fængslende værk udfolder den rolige scene ved Seinen i efteråret sig med en delikat berøring af impressionisme. Kunstnerens penselstræk giver liv til landskabet, hvor hvert stræk er et vidnesbyrd om naturens flygtige øjeblikke. Overfladen af vandet reflekterer en glimrende blanding af blå og bløde grønne toner, mens lys enkelt danser på overfladen og leger med opfattelsen. De høje poppeltræer, der står som milde vogtere langs flodbredderne, viser en palette af varme gule og subtile orange, der antyder forårets skifte. Over den bløde bølge af floden er der en æterisk kvalitet - næsten som hvisken om ro, der inviterer beskueren til at stoppe op og trække vejret dybt ind i stilheden.

Kompositionen er smukt afbalanceret, der trækker øjet fra det frodige græs i forgrunden til horisonten, hvor bløde skyer svæver langsomt ovenfor. Valget af en blød, men livlig farvepalet forstærker det drømmende præg af maleriet, der fremkalder den bittersøde skønhed i efteråret, en tid for refleksion og forvandling. Den æteriske atmosfære, sammen med en følelse af fred, indfanger essensen af den impressionistiske bevægelse, fejrer naturens harmoni, mens den inviterer en til at huske de eftermiddage, der blev tilbragt i stille eftertænksomhed ved vandet. Man kan næsten høre den bløde raslen af blade og føle den lette stryg af en kølig brise, hvilket gør dette værk til en virkelig nedsænkende oplevelse.