Dette maleri transporterer mig til et rige af iset storhed; den enorme udstrækning af gletsjeren dominerer, og dens frosne overflade er brudt af dybe sprækker. Kunstneren fanger mesterligt lysets og skyggens spil på isen og skaber en æterisk glød. Den dæmpede palet af blåt, hvidt og gråt fremkalder en følelse af stilhed og ensomhed, der kun afbrydes af antydningen af fjerne bjerge under en bleg, tidlig morgenhimmel. Kompositionen er afbalanceret og trækker blikket hen over det isfyldte landskab og skaber en følelse af ærefrygt og det sublime.