Maleriets væsen bringer os ind i et roligt, næsten drømmende bretonsk landskab. Kompositionen er opdelt i distinkte områder: en frodig forgrund af levende grøn, en mellemgrund af bløde bakker malet i varme efterårsfarver og en baggrund, hvor en bleg himmel smelter sammen med en fjern skov. En stor bygning dominerer venstre side, hvis vægge er gengivet i bløde blå og grå, som er i kontrast til de jordfarver, der dominerer resten af scenen. Penselstrøgene, synlige, men blandede, skaber en tekstureret overflade, der forstærker den overordnede følelse af ro i maleriet. Jeg kan næsten mærke den friske luft og det bløde sollys den dag, den måde lyset fanger de gyldne blade og skyggerne forlænges hen over markerne.