Forestil dig at stå på bredden af en stille flod; luften står stille, solen varmer dit ansigt. Dette værk transporterer mig straks til sådan et sted. Kunstneren bruger mesterligt pointillisme, en teknik, hvor små, distinkte farvepunkter smelter sammen i beskuerens øje for at danne billedet. Effekten er blændende – som at se gennem et kalejdoskop. Den blide stigning af landet, de lappede marker i varierende nuancer af grønt og brunt, og de fjerne huse, der klynger sig mod baggrunden af en klar himmel – alt er så indbydende. Vandet glimter med en mosaik af blåt og reflekterer himlen. En pram hviler dovent på vandoverfladen og forankrer scenen i virkeligheden. Kirkens spir gennembryder himlen, et vidnesbyrd om den varige menneskelige ånd, der tilføjer et strejf af storhed til den maleriske scene. Det er et øjeblik fanget i tiden, og et hvor jeg gerne ville fare vild.