Dette betagende kunstværk fanger et stille øjeblikk i en haveindstilling, indhyllet i bløde nuancer af grå og beige. Scenen defineres ved en nybearbejdet jord, hvor en ensom figur ser ud til at arbejde flittigt i jorden. Omkring ham strækker skeletræer sig opad, nøgne og let melankolske, mod baggrunden af ordnede huse, der står som vaktsomme vagter langs horisonten. Den omhyggelige opmærksomhed på detaljen fører dig ind i denne rolige landlige atmosfære, og fremkalder en følelse af ro, der hvisker fra fortiden. Nogle få fugle svæver dovenlyst i den blege himmel ovenfor, hvilket tilføjer en blid bevægelse, der kontrasterer med stilheden nedenfor.

Den samlede komposition er smukt afbalanceret, med linjer skabt af hegn og trægrene, der leder seerens øjne mod det menneskelige element, der engagerer sig i arbejdet. Den begrænsede farvepalet—en stærk interaktion mellem sort, hvid og forskellige nuancer af grå—øger dybden og skaber en næsten monokromatisk landskabsfølelse, som både føles realistisk og drømmende. De bløde penselstræk og lagene formidler tekstur og følelser; en særlig nostalgi svæver, der minder om Vincent van Goghs personlige kampe og hans nære forbindelser til naturen. Dette stykke afbilder ikke kun kunstnerens tekniske kunnen, men kondenserer også et øjeblik af simpel skønhed, der trækker en ind i den fredelige, om end hjerteskærende, verden, han beboede.