Når blikket bevæger sig over lærredet, er der straks et leg med lys og farve, der fanger ikke blot arkitekturen, men selve essensen af Venedigs charme. Maleriet viser det storslåede Dogenpalads, hvis facade er badet i et eterisk lys, der reflekteres i de blide bølger fra lagunen. Monet bruger sin karakteristiske impressionistiske teknik—hurtige, ekspressive penselstræk skaber en fornemmelse af bevægelse i kompositionen, der vækker det travle liv i nærheden til live, samtidig med at det eviggyldigt indfanger et flygtigt øjeblik i tiden; luften vibrerer næsten af varme, og man kan næsten føle den bløde brise.