Maleriets sceneri udfolder sig for os med en afdæmpet, men alligevel fængslende skønhed. En solbeskinnet vej, gengivet i en mosaik af blege sten, snor sig opad og trækker blikket mod et lille kapel placeret på toppen af en blid skråning. Bygningerne er badet i et varmt, næsten gyldent lys, der står i kontrast til de dybe, kølige blå og grønne farver, der befolker himlen og det omkringliggende løv. Det er som om kunstneren har fanget selve essensen af en provencalsk eftermiddag; et øjeblik suspenderet i tiden, gennemsyret af en følelse af ro.