Denne stemningsfulde scene viser et tåget urbant jernbaneområde, hvor damp stiger i tykke skyer fra lokomotiver, der holder ved skinnerne, og smelter sammen med en bleg himmel i bløde grå toner. Perspektivet er set bag et jernrækværk på en balkon eller bro, som inviterer beskueren til at kigge ud over strækningen af skinner, der forsvinder i det fjerne. Kompositionen er fint afbalanceret med dybe skygger på skinnerne, der står i kontrast til det bløde, diffunderede lys, som omgiver dampen og bygningerne, og skaber en stemning, der er både industriel og poetisk.

Den kunstneriske teknik benytter løse, men bevidste penselstrøg, der antyder former snarere end at definere dem tydeligt og giver scenen en drømmeagtig aura. Farvepaletten er begrænset – domineret af afdæmpede blå, grå og subtile okkertoner – og forstærker følelsen af en stille morgen eller skumring, et øjeblik ophængt i tiden. Emotionelt formidler maleriet en følelse af overgang mellem bevægelse og ro, som vækker minder om stilheden før et tåg afgang eller roen efter mylderet og pulserer med bylivets rytme, mens det samtidig er indhyllet i en refleksiv ro. Historisk set afspejler værker, der skildrer jernbanestationer fra industrialderen, fascinationen af moderne teknologi og urban transformation, hvilket gør dette værk til et betydningsfuldt eksempel på samspillet mellem fremskridt og atmosfære.