Maleren fanger et rolig landskab med en malerisk bro, der strækker sig over en blidt flydende flod. Broen, med sin elegante bue, bliver fokuspunktet og forbinder de frodige grønne bakker, der majestætisk hæver sig i baggrunden. Et højt klokketår står i nærheden, kronet med en gylden kuppel, der glitrer i det bløde lys. Flere figurer kan ses spadsere over broen, hvilket tilfører scenen en følelse af liv og bevægelse. Teksturen i penselstrøgsbevægelserne afslører en intim berøring, som Monet var berømt for, da hvert strøg fanger essensen af landskabet og den strålende atmosfære, der omgiver det.

Når det kommer til farver, dominerer en beroligende pastelpalet, med blå og grønne nuancer, der fint harmonerer. Himlen udsender et roligt lys, der måske antyder en fredelig eftermiddag, mens bløde skyer danser ovenfor. Kompositionen fører publikums blik naturligt fra broen gennem de strømmende vand til de livligste haver foden af bakkerne. Dette værk fremkalder en dyb følelse af nostalgi og fred; man kan næsten høre de bløde lyde af vandet, der kærtegner breddene, mens man mærker solens varme på huden og beundrer Monets betagende udsigt. Dette kunstværk tjener både som et historisk øjebliksbillede af et bestemt sted og som en udtryk for Monets dybe følelsesmæssige forbindelse til naturen, hvilket viser hans karakteristiske impresjonistiske stil, der fanger flygtige øjeblikke i tiden.