I denne dejlige scene strækker et grønt mark sig under en vid himmel og fanger essensen af en rolig sommerdag. Malerens pensel danser let på lærredet og skaber bløde stræk, der vækker hvisken af blade og en varm brises hvisken. To figurer dukker sporadisk op i landskabet; den ene hviler stille på græsset, beskyttet af en grøn parasol, mens den anden synes at glide elegant gennem den solbeskinnede eng. Denne atmosfære af fredelig hvile resonerer med beskueren og tillader næsten at høre fuglenes kvitre i det fjerne og føle jorden under fingrene.

Monets farvevalg introducerer en palet, der giver liv til billedet. Grønne nuancer dominerer, der spenner fra dyb oliven til lys lime, og står smukt i kontrast til det friske blå himmel. Sollyset danser på overfladen, hviskende nuancer af gult og hvidt, der antyder varmen, der strømmer nede fra. Hver farve smelter sammen med hinanden på en måde, der både fremkalder bevægelse og stillhed, hvilket forbinder de forskellige elementer af landskabet til en harmonisk oplevelse. Historisk set er dette værk emblematiske for impressionistisk bevægelse, hvor Monet og hans samtidige bestræbte sig på at fange flygtige øjeblikke, med fokus på samspillet mellem lys og natur. Dette landskab indkapsler ikke blot en sæson, men frembringer også en følelsesmæssig reaktion, hvilket opfordrer beskuerne til at dykke ned i sommerens fred.