I dette fortryllende landskab kan man næsten føle den blide brise, der ryster på bladene og giver liv til et pastoralt miljø. En bugtet grusvej leder beskuerens blik mod to figurer—en kvinde og et barn—der er nedsænket i deres egen verden, mens de spadserer gennem en stille landsby. Rundt omkring dem strækker bløde bakker sig langsomt mod horisonten, dekoreret med grupper af grønne træer, der tilføjer en naturlig vitalitet til scenen. Den blå himmel ovenfor er udsmykket med storslåede skyer, som snurrer i vidunderlige nuancer af hvid og blå, der inviterer til at tænke på en rolig dag, der venter.

Kunstnerens penselarbejde er klart impressionistisk; penselstræk er løse og flydende, hvilket skaber en eterisk kvalitet, som fanger livets flygtige øjeblikke. Farvepaletten er livlig, men harmonisk, med jordfarver og grønne nuancer, der reflekterer den omgivende natur, i kontrast til den livlige blå farve på himlen. Denne harmoni af farver vækker en følelse af nostalgi og varme; det er umuligt at undgå at føle længsel efter simplere tider. Det føles som om beskueren ikke bare observerer, men deltager i en afslappet eftermiddagstur, føler solen varme og nyder forbindelsen mellem mor og barn mod en baggrund af blomstrende liv og frodig natur.