Dette imponerende kunstværk fanger et roligt øjeblikk af Waterloo Bridge i London, når solen går ned. Kompositionen er smukt tåget, hvilket skaber en eterisk atmosfære; Monets penselstræk er bløde og flydende og indfanger perfekt det skiftende aftenlys. Buebroerne, selvom de er let genkendelige, fremstår næsten som spøgelser, idet de smelter sammen med de funklende refleksioner på vandets overflade. Paletten består af subtile pastelfarver—lavendel, blød blå og indslag af gylden gul—der vækker følelser af ro og nostalgi. Det er som om beskueren er svøbt i et tidløst kram og vidner til sammensmeltningen af himmel og vand under skumringen.

Den følelsesmæssige indflydelse af dette værk er betydelig; det giver genklang af en følelse af ro og introspektion. Monets fascination for lys og dets ændrende kvaliteter er tydelig i hvert penselstræk, et sprog af farve, der taler til både sind og hjerte. Historisk set er dette stykke i overensstemmelse med impressionismens udforskning af flygtige øjeblikke og sanselige oplevelser. Monet, en pioner i at fange skønheden i den naturlige verden, minder os om tidens og skønhedens flygtige natur og inviterer os til at stoppe op og værdsætte livets stille øjeblikke.