Denne udtryksfulde skildring viser to helgener stående barfodet mod en mørk, næsten udefineret baggrund, med blikket rettet mod et himmelsk lys, der strømmer ned ovenfra. De to figurer er klædt i rigt teksturerede klæder - den ene i mørke toner med et glimt af gyldent stof, den anden bærer et markant rødt og blåt bælte. Hver helgen holder symbolske attributter; den ene bærer en palmegren, som symbol på martyrdøden, den anden bærer en tallerken med hvide objekter, hvis betydning sandsynligvis hænger sammen med deres legende. Ved deres fødder hviler en løve roligt, hvilket tilføjer et lag af symbolsk nåde og styrke. De løse, ekspressive penselstrøg, der er karakteristiske for kunstnerens modne stil, bringer scenen til live og giver den en levende åndelig dybde, der forener menneskelig sårbarhed med guddommelig storhed. Den dæmpede farvepalette, som er piftet op med varme farver, forstærker den følelsesmæssige effekt og inviterer beskueren ind i et rum af andagt og eftertanke.

Kompositionen med en stærk vertikal drejning leder øjet opad gennem helgenfigurerne mod lyset ovenover og forbinder jord og himmel i et øjeblik af stille hengivenhed. De fjernliggende, tågede arkitektoniske former i baggrunden antyder et bymiljø og tilføjer dybde uden at distrahere fra hovedfigurerne. Værket, som stammer fra begyndelsen af det 19. århundrede, afspejler både religiøse temaer og en romantisk sensibilitet og understreger stemning og spiritualitet. Det udgør et vigtigt vidnesbyrd om kunstnerens udviklende mestring - ved at kombinere traditionel ikonografi med en friere, mere ekspressiv malestil, der skildrer et intimt møde mellem det dødelige og det hellige.