Portrættet fanger en værdig herre, sandsynligvis en arkitekt, baseret på de arkitektoniske planer, han holder i hånden, og titlen fra filnavnet. Maleriet er udført i en raffineret, men afdæmpet palet domineret af matte grønne og jordfarver, hvilket udstråler en rolig sofistikering. Mandens hvidpudrede hår og de blonderede detaljer på hans jabot giver en elegance fra det 18. århundrede, mens hans direkte blik udstråler selvtillid og intellekt. Kunstneren bruger bløde, næsten fløjlsagtige penselstrøg til at fremhæve teksturen af hans tøj og den subtile modellering af ansigtet, hvilket skaber en levende tilstedeværelse, der inviterer beskueren til et øjeblik af refleksion. Den mørke, diskrete baggrund kontrasterer med figuren, fremhæver ham og sikrer, at beskuerens fokus forbliver på hans udtryk og gestus.

Værket eksemplificerer kunstnerens talent for ikke kun at fange en lighed, men også den professionelle identitet hos siddepersonen. Inklusionen af arkitektoniske tegninger tilfører en narrativ dybde, som fremhæver emnets erhverv og intellekt. Malet i en tid, hvor portrætter ofte tjente til at udødeliggøre social status og bedrifter, balancerer dette stykke personlig karakter med professionel stolthed. Den overordnede følelsesmæssige effekt er respekt og beundring—en fejring af intellektet, der går ud over ren repræsentation og afspejler idealerne og æstetikken fra det sene 1700-tals Spanien.