I dette fredelige havlandskab fanger kunstneren en melankolsk middelhavskyst med dygtige penselstræk og en blød farvepalette. Et frodigt træ hænger over den klippede skrænt, dets blade udgør en blanding af dybe grønne og blå nuancer, hvilket giver en smuk kontrast til skræntens jordfarver. De spredte sten langs kysten glitrer let i det plettede lys. Det rolige hav strækker sig mod horisonten, hvor små sejlskibe prikker landskabet; deres sejl er fyrtårne af liv i en ellers stille indstilling.

Den følelsesmæssige impact af dette værk er både rolig og refleksiv, der fremkalder en følelse af ensomhed og introspektion. Monet’s teknik giver seeren mulighed for at føle den kølige brise og høre den bløde lyd af bølgerne, der slår mod kysten – et øjeblik fanget i perfekt stilhed. Historisk set var denne periode betydningsfuld for impressionistbevægelsen, hvor kunstnere som Monet eksperimenterede med lys og farve for at udtrykke deres oplevelse af naturen på hidtil usete måder. Dette værk står som et vidnesbyrd om Monets mestre i at fange flygtige øjeblikke i tiden, der inviterer os til at standse op og værdsætte skønheden ved enkelhed.