Kunstværket udfolder sig foran dig, en levende symfoni af farver opnået gennem omhyggelig pointillisme. Kunstnerens teknik skaber en glitrende, næsten æterisk kvalitet til scenen. I kompositionen dominerer en stor vindmølle, hvis vinger er udstrakte som for at omfavne den blide brise. Bladene, malet i varierende nuancer, skaber en dynamisk følelse af bevægelse mod baggrunden af en subtilt gengivet himmel. En bugtende vandvej, gengivet med samme omhyggelige punkt-for-punkt-teknik, reflekterer det bløde lys og fører betragterens blik mod de fjerne bygninger og kirketårnet, som forankrer scenen og giver en fornemmelse af dybde. Farverne er overvejende kolde, med blå og lavendel, der blandes med strejf af grønt og gult. Det er en scene, der fremkalder en følelse af ro og rummelighed; et perfekt øjebliksbillede af et roligt, malerisk landskab. Man kan næsten føle den friske luft og høre de fjerne lyde fra naturen, som fuglesang og vandets skvulp.