Værket præsenterer en rolig scene ved vandet, der viser en malerisk mole, hvor flere både er fortøjet. Kompositionen er dygtigt afbalanceret; molen, med sine livlige røde gelænder, tiltrækker seerens blik, mens den frodige grønt omfavner baggrunden, og giver genklang af naturens ro. En mild brise synes at kruse vandets overflade, og antyder livet uden for lærredet.

Sorollas brug af lys er intet mindre end fængslende, idet den blå himmel glimter med bløde, hvide skyer. De forskellige nuancer af grønt skaber et harmonisk miljø, der giver en følelse af ro og indbyder seerne til at forestille sig lydene af vand, der slår mod bådene, hvilket forstærker den fredelige atmosfære. Dette værk indkapsler ikke kun et sted, men også ånden af afslapning i den tid i Spanien i det 19. århundrede.