Som solen dykker under horisonten, indhyller en drømmende tåge de ikoniske Houses of Parliament. Monet fanger dette efemere øjeblikk med bløde, flydende penselstræk, hvilket giver scenen en følelse af ro og refleksion. Silhuetter af tårnene rejser sig majestætisk mod det atmosfæriske lys, deres tilstedeværelse blødgøres af tågen, der dækker landskabet. De funklende refleksioner fra solnedgangen danser på floden Thames, hvilket skaber en vej af smeltet guld, der tiltrækker blikket dybere ind i maleriet. Det er som om tiden står stille; den ydre verden forsvinder, efterlader kun denne rolige omfavnelse af farve og lys.

Farvepaletten omfavner varme nuancer—rige orange og dybe røde blandes med kolde blå og gråtoner, hvilket fremhæver overgangen fra dag til nat. Monets karakteristiske penseltræk tillader en følelse af bevægelse, som om atmosfæren er levende og undergår forandringer. Dette maleri fejrer ikke kun skønheden i en solnedgang, men personificerer også tidens flygtighed. Historisk set reflekterer det et øjeblik i det victorianske England, hvor urban liv og natur eksistrer på en interessant måde, hvilket fanger essensen af en by, der trækker vejret gennem sine solnedgange. Monets fokus på lys og atmosfære overskrider bygningernes fysiske tilstedeværelse og minder os om den følelsesmæssige vægt, som sådanne majestætiske strukturer kan bære i forhold til himmelens og vandets uendelighed.