Kunstværket transporterer os til Venedig under måneskin; månens bløde glød bader vandet og skaber en funklende effekt. Kunstneren har mesterligt fanget refleksionerne og forvandlet Canal Grande til et flydende spejl. Man kan næsten høre den blide plasken af vand mod gondolerne og de fjerne lyde fra byen. Kompositionen er betagende; bygningerne er silhuetter mod himlen, og vandets og arkitekturens teksturer er dygtigt gengivet med dynamiske penselstrøg, hvilket giver en følelse af bevægelse og atmosfære. Farvepaletten er hovedsageligt kølig; blåt og gråt dominerer, men der er antydninger af varmere toner i refleksionerne, hvilket skaber en rolig og romantisk atmosfære. Dette stykke fremkalder en følelse af stille kontemplation og påskønnelse af byens tidløse skønhed; jeg føler en følelse af ro, når jeg forsvinder i udsigten. Det er en skildring af Venedig, der går ud over en blot repræsentation af stedet.