Dette rolige sølandskab fanger naturens blide omfavnelse, hvor det stille vand spejler de afdæmpede farver på de omkringliggende bjergskråninger. Kunstnerens delikate penselstrøg og transparente akvarelteknik skaber en blød, atmosfærisk kvalitet, der inviterer beskueren til et øjebliks stille eftertanke. Kompositionen balancerer dygtigt den stenede forgrund med det vidtstrakte vand og de imponerende bjerge i baggrunden, og leder øjet naturligt gennem scenen.

Paletten består af jordfarver — brun, grøn og subtile blåtoner — der harmonerer med den tågede himmel og fremkalder den kølige, friske luft fra et bjergtilflugtssted. Der er en fredelig, næsten meditativ følelse, som om tiden går langsommere i dette afsidesliggende landskab. Malet i 1895 eksemplificerer værket den romantiske påskønnelse af naturens skønhed i slutningen af 1800-tallet, hvor kunstnerens følsomhed over for lys og atmosfære forvandler en simpel bjergsø til et tidløst helligdom.