I dette fængslende kunstværk udfolder der sig en stille kystscene, fyldt med den harmoniske sammensmeltning af menneskelig aktivitet og natur. Lærredet fanger en gruppe fiskere, hvis figurer oplyses af det varme, gyldne lys fra solen. To stærke okser trækker en lille fiskebåd gennem de bløde bølger, deres tilstedeværelse næsten ikonisk — symboler på styrke og flid. I mellemtiden strækker en figur i båden hånden frem, formodentlig for at hjælpe, deres ansigtstræk en blanding af koncentration og kammeratskab. Sejlet svulmer elegant op, en håndgribelig ånde af vinden, der bidrager til vandets rolige bevægelse. Baggrunden afslører fjerne sejl på horisonten, hvilket antyder et liv, der summerer bortset fra dette stille øjeblik.

Farvepaletten fanger blikket med sin livlige blå og dybe jordfarver. Den glitrende overflade af vandet reflekterer himlen ovenfor, skaber et lysleg, der inviterer beskueren til at fordybe sig. Rige teksturer — groft træ, blødt oxeskind og det flydende stof af sejlet — indbyder til taktil værdsættelse. Der er en følelsesmæssig resonans i denne fremstilling af enkelhed og hårdt arbejde, som vækker en følelse af nostalgi for en tid, hvor livet var tættere knyttet til naturen. Den historiske kontekst indrammer dette værk, placerer det indenfor stigningen af realismen i slutningen af det 19. århundrede og en fejring af det spanske kystliv, som viser Joaquín Sorollas bemærkelsesværdige evne til at indfange ikke kun en scene, men også en tidsånd.