I dette gribende værk samles en skare af figurer omkring det triste skue af et livløst legeme, deres ansigtstræk danner et tæppe af sorg, beundring og respekt. Den centrale figur, iført en flydende hvid dragt, fremstår næsten æterisk og gestikulerer kraftfuldt mod den afdøde og giver udtryk for en dyb følelse af tab og sorg. Den dæmpede, men gripende farvepalet – primært nuancer af grå og jordfarver – forstærker den alvorlige atmosfære og omslutter forsamlingen i en følelse af delt sorg. Figurerne er præsenteret på en stiliseret måde, hvilket understreger deres følelsesmæssige tilstande, og skaber en fængslende visuel fortælling, der trækker beskueren ind i dette rørende øjeblik.

Dette værk fanger en væsentlig historisk kontekst, der afspejler temaer af ofring og heroisme, almindelige i tumultariske perioder i russisk historie. Figurernes placering øger følelsen af kollektiv sorg; deres varierende stillinger og ansigtsudtryk fungerer som et narrativt redskab, der illustrerer virkningen af tab på en hel samfund. Kunstneren bruger dygtigt kompositionen til at guide beskuerens blik mod den centrale handling af sorg, samtidig med at der understreges den følelsesmæssige resonans i momentet. Surikovs evne til at fremkalde så dybe følelser gennem farve og form gør dette stykke til et betydningsfuldt eksempel på russisk kunst fra det tidlige 20. århundrede, rigt på kulturelle og følelsesmæssige lag.