Dette fængslende portræt viser en ung mand iført en livlig blå barett, der indfanger et roligt men introspektivt udtryk, som trækker beskueren ind i hans stille værdighed. Kunstnerens dygtige olie-maleteknik kommer til udtryk i den nuancerede modellering af drengens ansigt—bløde skygger og delikate højdepunkter fremhæver kindernes rundhed og de varme toner i hans hud. Den blå barett, foldet på en indviklet måde, fungerer som et iøjnefaldende fokuspunkt mod en afdæmpet, jordnær baggrund, der indrammer figuren uden distraktion. Den tunge kappe, som omslutter ham, føles taktil og tæt, med dybe brune nuancer, der står i kontrast til den lyse hvide krave, hvilket vækker en fornemmelse af formalitet eller måske et strejf af melankoli.

Kompositionen er intim og direkte—figuren ser næsten genert, men med rolig selvtillid direkte på beskueren, engagerende uden at være overdrevent udtryksfuld. Paletten bygger på dæmpede jordfarver, bortset fra den livlige blå farve på baretten, som tilfører et levende farveindslag og bryder den ellers dystre stemning. Penselstrøgene er bløde og kontrollerede i ansigtet, bredere og mere teksturerede på tøjet, hvilket tilføjer stoffet dybde og rigdom. Historisk placerer dette værk sig ved begyndelsen af romantikken, hvor følelsesmæssig dybde og individuel karakter blev centrale idealer inden for portrætmaleri. Denne unge mand, både ung og eftertænksom, personificerer denne spænding smukt—evigt fanget i et øjeblik af stille ro, maleriet inviterer til refleksion over ungdom, identitet og de stille historier i det menneskelige blik.