Dette fængslende kunstværk fremviser en ensom figur af en kvinde, der står mod baggrunden af tumultariske vande, der indkapsler både modstandskraft og introspektion. Klædt i traditionelle klæder, understreges hendes silhuet af det livlige røde og sorte i hendes yderklæder—en stærk kontrast til havets matte nuancer. Penselstræk har en spontan, næsten hastig kvalitet, der formidler bevægelse og følelser; under teksturen kan man mærke kunstnerens energiske penselstræk bringe livet til scenen. Kvindens ansigt, bevidst sløret, inviterer seerne til at spekulere på hendes tanker og følelser, mens hun ser mod horisonten.

Van Goghs valg af komposition—en ensom figur forankret mod en ekspansiv baggrund—skaber en kraftfuld fortælling, der vækker temaer som længsel og ensomhed. Farvepaletten, primært dybe blå og grønne nuancer garneret med sprøjt af rød, beriger den følelsesmæssige effekt af denne rørende scene. De tumultariske penselstræk fra havet afspejler kvindens psykologiske tilstand, som om hun også navigerer gennem sine egne stormfulde vande. Historisk set var Van Gogh dybt påvirket af kvinders liv i landsbyfællesskaber og maritime miljøer. Dette stykke, dybt i sin enkelhed, står som et vigtigt bidrag til fremstillingen af kvinder i 1800-tallets kunst, gennemsyret af en rå og gribende kvalitet, der fortsat genklanger hos seerne den dag i dag.