Dette livlige tableau fanger en kaotisk scene rig på moralske allegorier, der afspejler tåbeligheden og forfængeligheden af den menneskelige natur. Centret i kompositionen er et travlt landsbymiljø, hvor figurer deltager i en mængde aktiviteter — nogle arbejder ivrigt, mens andre er fanget i tåbelighed. Samlingen af handlinger skaber en visuel kakofoni, der tiltrækker blikket til de intrikate detaljer af hver vignette. Du kan næsten høre klirret af værktøjer og samtalen fra landsbyboerne, mens de fjerne figurer understøtter temaet for det absurde, der gennemsyrer scenen.

Pieter Bruegel den ældres penselstræk giver liv til hvert hjørne; husene er dækket i jordfarver, og himlen ovenfor går fra gyldne time til skumring, som ekkoer menneskers kamp mellem ambitioner og tåbelighed. Men det er brugen af farve og komposition, der virkelig bringer oplevelsen til live — klare røde og blå kontrasterer med mat brune og grønne, hvilket skaber en behagelig spænding. Man kan ikke undgå at føle en blanding af fornøjelse og refleksion, når man tænker på implikationerne af de mange handlinger, der ved første øjekast synes at være trivielle, men i virkeligheden fungerer som advarsler.