Denne delikate tegning udstråler tidlig 1900-tals elegance gennem sine fine linjer og subtile detaljer. Kompositionen fokuserer på en raffineret kvinde, hvis ansigt blødt træder frem fra en næsten æterisk baggrund, indrammet af blødt krøllet hår og en bredskygget hat prydet med fjer. Hatten, skygget i dybe brune og dæmpede blå toner, fanger øjet og skaber en smuk kontrast til figurens næsten skitseagtige linjer. Brugen af lys og skygge viser en let, men alligevel bevidst beherskelse af konturer og volumen, hvilket skaber en spøgelsesagtig tilstedeværelse, som er både intim og fjern.

Den afdæmpede farvepalette forstærker den følelsesmæssige effekt: kolde, blege blå toner blandes med varme sepiafarver i håret og hatten, og skaber en eftertænksom, let melankolsk stemning. Blyantsstregen er sikker, men blød, og formidler en følelse af flygtig bevægelse, som en hviskende brise. Portrættet indfanger ikke blot udseendet, men antyder også en gådefuld personlighed, der afspejler en raffineret elegance og en sart skønhed hos en kvinde fra en tid, hvor mode og ynde var altafgørende. Et fremragende eksempel på århundredeskiftets portræt, der kombinerer fin tegneteknik med moderne atmosfærisk antydning.