Malereiet viser en siddende kvinde, badet i et blødt, diffust lys, der synes at udgå fra en usynlig kilde. Hendes blik er direkte, fængslende og let melankolsk, og den trækker beskueren ind i et øjebliks stille kontemplation. Kunstneren bruger mesterligt lys og skygge til at forme hendes form og fremhæver de sarte kurver i hendes krop og de bløde folder i det draperede stof. Farvepaletten er dæmpet og foretrækker bløde grønne og varme hudfarver mod en bleg, udefineret baggrund. Den samlede effekt er en klassisk skønhed, gennemsyret af en følelse af selvbeskuelse og sindsro.