Når jeg er vidne til denne scene, kan jeg næsten høre kakofonien: tyrebrølet, hundenes gøen, folkemængdens råb. Kunstneren fanger mesterligt den kaotiske intensitet i tyrefægtningen. Vi kastes ind i handlingens centrum. Tyren, en mørk, kraftfuld masse, er fokus; omgivet af en flok hunde, en desperat ballet af tænder og horn. Hundene, i forskellige stadier af angreb og forsvar, gengives med en dynamisk energi, der afspejler tyrebrutaliteten.

Kompositionen er en dans af bevægelse og modbevægelse. Matadoren, der rider på en forskrækket hest, bliver en anden del af denne hektiske komposition. Den dæmpede palet, en symfoni af grå og brune farver, forstærker dramaet. Det er som om kunstneren brugte lys og skygge til at skulpturere figurerne og gav scenen en visceral kvalitet. Du kan næsten føle arenaens varme og adrenalinen i øjeblikket. Det er et øjebliksbillede af et barbarisk skue, men også et overbevisende vidnesbyrd om menneskelig mod og naturens rå, utæmmede kraft.