Dette fængslende portræt fanger en ung pige i stille eftertanke, hendes profil blidt skitseret mod en afdæmpet, næsten tåget baggrund. Hendes sarte træk — blød hud, let åben mund og øjne rettet fremad — antyder et øjeblik af indadvendt refleksion eller stille observation. Pigens varme rødbrune hår står i smuk kontrast til de kølige blå og grå nuancer i hendes baret og tøj, hvilket skaber et subtilt samspil mellem varme og kulde, der giver kompositionen liv uden at overvælde den. Løse, impressionistiske penselstrøg blandes med mere definerede streger og tilfører værket en æterisk blødhed, der fremkalder en følelse af flygtig skønhed og ungdommelig uskyld.

Kunstneren balancerer omhyggeligt detalje og antydning og lader beskuerens fantasi udfylde den fine personlighed bag portrættet. Den dæmpede baggrund toner ud i abstrakte pletter og spor, hvilket tilfører scenen følelsesmæssig dybde. Den svage signatur øverst til venstre er en hvisken om skaberens tilstedeværelse, som aldrig forstyrrer motivets kontemplative aura. Værket, dateret 1880, eksemplificerer tidens kunstneriske fascination med ikke blot at indfange det fysiske udseende, men også den indre dimension af motivet — et poetisk glimt af ungdommen på tærsklen til erfaring.