Billedet viser en nøgen kvinde, der hviler ved vandkanten, hendes krop afslappet og badet i blødt, varmt lys. Baggrunden domineres af mørke, høje siv og en stille, glitrende sø i det fjerne. Hendes gyldne hår og lyse hud skinner varmt mod den rolige sand. Kompositionen leder øjet langs de bløde kurver af kroppen og inviterer til stilfærdig kontemplation af naturen og hvilen, mens fjerne roere tilfører en subtil bevægelse.

Kunstnerens teknik kombinerer blød, næsten skulpturel modellering med flade farvefelter, hvilket skaber en drømmende, let surreel stemning. Farvepaletten er begrænset men rig, domineret af varme ferskenton, grønt og dæmpede blå nuancer, der minder om det diffusa eftermiddagslys. Emotionelt formidler værket en følelse af fredfyldt ensomhed og introspektion. Malet i 1921, afspejler det det tidlige 1900-tals udforskning af menneskekroppen i naturmiljøer – en hyldest til formen og en meditation over stilhed i en hurtigt forandrende verden.