I dette livlige værk blomstrer blommerne af blommerne, deres hvide blomster står i skarp kontrast til det frodige grønne græs nedenfor; lærredet udstråler en følelse af fornyelse og håb, som om det inviterer betragteren til en frisk forårsdag. Hvert træ, med grene der elegant strækker sig mod himlen, viser en legesløs blødhed—dens blomster er gengivet i fine penselstræk, der minder om en dans. Baggrunden antyder en industriel tilstedeværelse, måske en fabrik, der blødt forankrer den organiske skønhed med elementer af menneskeskabte skabelser.

Den subtile palet, domineret af grønne og lyse nuancer, skaber en harmonisk atmosfære. Penselstræk er både tekstureret og flydende og giver indtrykket af bevægelse og liv gennem hele scenen. Dette maleri afspejler en periode i Van Goghs liv, hvor han søgte trøst og forbindelse til naturen, og spejler en større fortælling om søgen efter fred midt i kaos. Det er en storslået hyldest til årstiderne, fyldt med personlige følelser og kunstnerisk betydning.