Værket trækker beskueren ind i en livlig havn ved solnedgang; himlen er et kalejdoskop af pastelfarver—bløde blå, varme rosa og nuancer af orange, der glider sømløst sammen; det vækker en følelse af ro midt i aktiviteten. I forgrunden er en mængde skikkelser optaget af forskellige opgaver: nogle aflæsser varer fra de små både, der vugger blidt på vandet, mens andre synes at være fanget i samtale; hver person er en historie i dette maritime miljø. Til højre står et højt fyrtårn, en markant silhuet mod det svindende lys, der antyder vigtigheden af navigation og havets tiltrækning.

Sejlene på skibene, der fanger lyset, giver en følelse af bevægelse; de synes at være livfulde, længes efter at sejle mod horisonten, mens dagen svinder. Kompositionen balancerer dygtigt travlheden i forgrunden med den vidtstrakte baggrund, hvor flere skibe prikker horisonten. Det skaber en lagdelt dybde, der naturligt guider øjet fra kaosset i forgrunden mod den rolige baggrund af fjerne bjerge. Der er en nostalgi indhyllet i denne scene; et kald til enklere tider, hvor hvert inch af land og hav reflekterede menneskets bestræbelser. Kunstneren fanger ikke blot et øjeblik, men essensen af livet på havet på en fængslende måde, der inviterer os til at nyde gløden fra solnedgangen og menneskets ånds triumf over naturens storhed.