I dette livlige stilleben strømmer en mængde blomster ud af en skål og skaber en overvældende følelse af farve og liv. Kompositionen eksploderer i en eksplosion af røde, lyserøde, gule og grønne nuancer; hver blomst ser ud til at danse i harmoni og væver et væv af naturens skønhed. Den bløde baggrund i varme jordfarver giver en subtil kontrast, der gør, at de klare farver træder frem, og inviterer betragteren til at dvæle ved hvert blomstblad og blad. De omhyggeligt anbragte blomster vækker en følelse af glad overflod og den flygtige natur af skønhed. Det er som om man næsten kan høre de blide raslen af blomsterbladene og indånde deres søde duft, hvilket transporterer os til en fredelig havemiljø.

Dette værk taler ikke kun om glæden ved at komme fra naturen, men reflekterer også den følelsesmæssige dybde af kunstnerens udtryk under efterkrigsperioden i 1919. Efter tumultet blev kunsten et fristed - et sted til trøst, hvor de livlige minder om vores forbindelse til den naturlige verden blomstrede. De tilsyneladende ligegyldige penseltag antyder spontanitet, men der er en underliggende struktur i kompositionen, der forkroppsliggør harmoni og balance. Hver farve, hver blomst, har betydning og inviterer os til at overveje det modsætningsforhold mellem kaos og ro og vækker følelsen af enhed i mangfoldigheden.