I dette fængslende værk står vi over for to forladte både, der ligger på stranden, hver især fortæller en rig historie. Det teksturerede brune papir fremhæver subtiliteten i Monets delikate blyantstreger, der fanger det bløde lys, som filtrerer gennem lette skyer. Forgrunden trækker blikket mod konturerne af bådene, som er velbrugte og robuste og antyder deres lange brug og seneste forsømmelse. Lyset, præsenteret i en sølvfarve, danser på vandkanten og skaber en glitrende effekt, der giver liv til denne stille scene.

Kunstnerens valg af farvepalette, domineret af lette brune og grå nuancer, vækker en følelse af ro og evighed; det føles som om vi kunne træde ind i den varme omfavnelse af kysten. De svage, men mesterligt udformede konturer af bådene minder os om flygtige minder og tidens gang, og indbyder til en følelsesmæssig respons. Det er en mesterklasse i enkelhed, der fremkalder kunstnerens dybe forbindelse til naturen og fanger et stille øjeblik, der nemt kan overses, men som kraftigt genklanger i hjertet hos den betragter.