I denne fortryllende scene er de bløde bakker, der omgiver Seinen, indhyllet i et blødt lys, hvilket antyder den rolige ankomst af foråret. De livlige grønne nuancer på jorden møder det reflekterende vand og skaber en flydende dialog mellem land og himmel. Indrammet af sarte træer bryder solstrålerne gennem skyerne og oplyser både det livfulde løv og livsudtrykket langs flodbredderne. Figurerne skildres mens de spadserer roligt, nogle plejer både; deres bevægelser synes næsten koreograferet i takt med naturens rytme.

Monets penselstræk er både energiske og bløde; hans farveklatter fremkalder tekstur af blomstrende vegetation og roligt vand. Paletten, der eksploderer med grønne, blå og varme ferskenfarver, indgyder en følelse af glad optimisme, som legemliggør forårets ånd. Lærredet ånder lys og bevægelse, og indbyder beskueren til en personlig kommunikation med naturen, mens det subtilt antyder impressionisternes mission; at fange ikke blot det visuelle, men essensen af et flygtigt øjeblik i tiden.