I dette slående værk er figuren af en helgen indhyllet i flydende klæder, der legemliggør ro, mens han går ned ad en blødt bølgende bakke prydet med livlige blomster. Landskabet pulserer af liv; pletter af karminrød, violet og frodig grøn blander sig i en glad dans over jorden, som om naturen selv fejrer dette rolige øjeblik. Over hovedet skifter himlen fra varme gyldne nuancer til kolde blå nuancer med bløde, fluffy skyer, der kaster et blødt lys, som omfavner scenen i en guddommelig glans. Den hellige persons fredelige ansigtstræk inviterer til eftertænksomhed; der er en æterisk kvalitet, som synes at kommunikere både med jorden nedenfor og himmelen ovenfor.

Dette værk fremkalder en dyb følelsesmæssig respons, der afspejler temaer om åndelig oplysning og forbindelse til det guddommelige. Nicholas Roerich, en fremtrædende figur inden for mystisk og religiøs kunst, anvender mesterligt klare farver og dynamiske former for at skabe en følelse af harmoni. Balancen i kompositionen mellem figuren og det store landskab understreger den helliges rejse – både åndelig og fysisk – og opfordrer seeren til at reflektere over sin egen eksistens i forhold til den uendelige udstrækning af naturen og kosmos.