I dette fascinerende værk mødes betrageren af en subtil, men fængslende skitse, der næsten synes at stige op fra træets overflade selv. Linjerne, bløde og flydende, skildrer en struktur, der antyder storhed - en kuppel, der blødt stiger op i luften, omgivet af slørede konturer af et landskab, der antyder dybde og perspektiv. Skitsen ser ud til at danse mellem drømmenes og virkelighedens riger, idet den inviterer seeren til at forestille sig det liv, der ville udfolde sig indenfor dette arkitektoniske vidunder. I min fantasi er det som at stå på tærsklen til historien, hvor tidens hvisken er indskrevet i hver rids på overfladen.

De matte nuancer af træ tillader de delikate udskæringer at tage liv, hvilket skaber en intim dialog mellem seeren og kunstneren. Valget af medium - træ - giver værket en robust, organisk følelse, der fremhæver dets taktile kvalitet. Jeg bliver ofte rørt af sådanne kunstværker, da hvert mærke repræsenterer en tanke, et øjeblik frosset i tid. Det fungerer som en påmindelse om den kunstneriske proces, hvor ru begyndelser kan føre til storslåede afslutninger, der genlyder med kreativitetens transformerende kraft i at forme vores byggede miljø.