I denne fortryllende scene bliver beskueren straks draget ind i de livlige valmuemarker, der strækker sig over lærredet, orchestreret af den dygtige hånd fra en anerkendt kunstner. De strålende røde valmuer eksploderer mod bløde grønne og varme jordfarver, hvilket skaber en levende kontrast, der danser foran øjnene; det er som om blomsterne svajer blidt i vinden og indbyder beskueren til at træde ind i deres midte. En vid himmel, penslet med delikate skyer, giver en atmosfære, der både er beroligende og opkvikkende, og fanger substansen af en stille, men glad solskinsdag på landet.

Kompositionen er omhyggeligt arrangeret og fører blikket fra forgrunden—en kvinde i en mørk kjole, der holder en paraply og stopper for at værdsætte skønheden omkring hende—til de fjerne figurer og det stille hus, der ligger gemt bag grønne skråninger. Hver figur, der har ryggen til os, tilføjer et lag af mystik og inviterer til introspektion. Imens harmonerer den frodige grønne baggrund med den farverige forgrund og tillader valmuerne at stjæle showet. Den følelsesmæssige indvirkning af maleriet genlyder dybt; det fremkalder en følelse af nostalgi efter simplere tider midt i naturens storhed og afslører et øjeblik af afslapning og skønhed i det daglige liv, hvilket understreger Monets betydning i impressionismen, hvor lys, farve og flygtige øjeblikke blev essensen af kunsten.