Denne stemningsfulde scene fanger en regnfuld aften langs en stille gade flankeret af traditionelle stråtækte huse. Med dybe, dæmpede blå og grønne toner anvender værket en subtil skygge- og lysgradering, der smukt gengiver den vedvarende regn. De tynde lodrette regnlinjer skaber en mærkbar bevægelsesfornemmelse, mens refleksionerne af de varme lanterner kaster et blødt skær på den våde belægning og inviterer til rolig introspektion. En ensom skikkelse under en paraply går eftertænksomt og tilfører en menneskelig dimension, der understreger ensomhed i naturens rytme.

Kunstnerens mesterværk i komposition ses i kontrasten mellem den tætte, mørke silhuet af et enormt træ til venstre og de varme lys fra husene til højre. Denne balance mellem naturlige og arkitektoniske elementer leder øjet gennem scenen og fremkalder en fredfyldt, men alligevel melankolsk stemning. Skabt i 1932 afspejler dette træsnit den fortsatte ukiyo-e-tradition, som fornyes med en moderne følsomhed, der romantiserer hverdagsscener og transporterer beskueren til en stille verden af poetisk skønhed.