I denne fængslende scene strækker Normandies frodige bakker sig blidt mod det glitrende hav, hvilket fremkalder en rolig, men livlig atmosfære. Kunstnerens penselstræk er livlige; dristige farvestræk fanger vinden gennem græsset og bladene, hvilket får landskabet til at virke levende. Himmelen, en sart blanding af lyse blå nuancer, hvisker historier om det skiftende vejr, og antyder de truende, men alligevel indbydende skyer ovenfor. Man kan næsten føle den bløde, salte brise kærtegne huden, mens fjerne sejl pryder horisonten, som om de leder os mod eventyr.

Kompositionen er mesterligt afbalanceret. Klynger af hytter klumper sig sammen langs skråningen, næsten som om de er naturens egne skabelser, harmoniserende med de grønne og gyldne nuancer af markerne. Disse huse ser ud til at invitere betragteren ind i deres varme omfavnelse, men de ligger tilstrækkeligt langt væk til at stimulere vores fantasi. Renoirs farvebrug skaber en glad atmosfære; de kontrasterende frodige grønne nuancer med de varme jordfarver i markerne fremkalder en følelse af nostalgi, muligvis et længsel efter enklere, mere rolige tider. Dette maleri er ikke bare en visuel fornøjelse, men også en følelsesmæssig rejse, der inviterer beskueren til at glæde sig over skønheden i landskabet, mens de reflekterer over historierne om dem, der bor der.