Scenen udfolder sig med en teatral intensitet; en mand i en levende rød toga står foran en siddende figur, badet i et æterisk lys. Han rækker armen ud og tilbyder en laurbærkrans, hvis form er skabt af lysets og skyggens spil, hvilket antyder en dyb kontemplation eller en bøn. Den centrale figur, klædt i en flydende kappe af dyb blå og grøn, sidder på en piedestal, hendes udtryk er fortabt i tanker, en følelse af mystik og magt omgiver hende. Kompositionen er mesterligt arrangeret, figurerne er placeret for at tiltrække blikket og formidle en fortælling om konsultation og guddommelig autoritet. Kunstneren anvender en rig, jordnær palet, med dybe brune og okkerfarver, der fremkalder en følelse af antikken og drama; samspillet mellem lys og mørke er slående og skaber en påtagelig atmosfære af højtidelighed. Teksturen, der er opbygget med synlige penselstrøg, tilfører scenen en dynamisk energi.