Scenen udspiller sig i en rigt dekoreret lejlighed fyldt med eksotiske og indviklede detaljer, hvor tre kvinder og en mand deler et intimt hjemmemiljø med en atmosfære af dovent afslapning. Kunstnerens pensel fanger blødheden i deres klæder og de subtile lysændringer, der danser på deres hud og omgivelser, hvilket fremhæver levende teksturer — silke og fløjl i deres påklædning, den reflekterende glans af en messing-vandpibe, de rige mønstre på gulvet. Kompositionen balancerer elegant mellem intimitet og formalitet: to siddende kvinder samtaler, en ligger afslappet, som om hun er dybt fordybet i tankegang, mens en stående figur, iført livfulde farver og turban, blidt træder ind i dette kvindelige afsondrede rum.

Paletten er både overdådig og jordnær; dybe røde, blå og gyldne farver kontrasterer med de dæmpede grå og brune toner i baggrunden og fliserne, hvilket trækker blikket mod kvinderne som fokuspunkt. Samspillet mellem varme og kølige nuancer indbyder til en sanselig oplevelse og fremkalder en atmosfære af bløde hvisken og dæmpet latter — men under overfladen er en subtil spænding, der afspejler periodens orientalistiske fascination og komplekse magtdynamikker. Maleriet er en poetisk og levende portal til de romantiserede forestillinger om Orienten i det 19. århundrede og kombinerer på mesterlig vis realisme med idealisering, hvilket fortsat vækker refleksion over kulturel repræsentation og kunstnerisk fantasi.