Værket fanger et øjeblikk i tiden og viser en rørende scene af tre figurer på en udflugt. Hovedfokus er en kvinde iført en mørk, victoriansk frakke, hendes alvorlige, men bløde udtryk antyder opmærksom pleje. Ved siden af hende står en lille pige, klædt elegant, og ser nysgerrigt mod beskueren, mens det mindste barn ligger komfortabelt i en luksuriøs barnevogn, som en slags kokon, der antyder komfort og beskyttelse. Figurerne er placeret mod en let sløret baggrund, som antyder tilstedeværelsen af en park eller offentlig plads, hvilket øger følelsen af bevægelse og hverdagsrutine.

Millais bruger en dempet farvepalet, domineret af bløde grå og brune nuancer, som ikke blot fremkalder de dystre toner, der er typiske for perioden, men også tjener til at fremhæve de menneskelige figurer i denne historiske kontekst. Brugen af lys og skygge skaber en følelse af dybde, hvilket giver scenen en følelsesmæssig kvalitet; lysinteraktionen afspejler såvel det fysiske miljø som de følelsesmæssige nuancer i øjeblikket. Dette værk indkapsler essensen af familiære bånd i en tid med strenge sociale normer, der vækker nysgerrighed om deres daglige liv, mens de navigerer i gaderne med ynde og formål.