Maleriets fanger et øjeblik af stille fortvivlelse og lettelse. En ung kvinde, gengivet med udsøgte detaljer, knæler ved en mur, hendes kropsholdning formidler træthed og længsel. Hendes lange, mørke hår er flettet, og et bånd i levende rødt fremhæver de ellers dæmpede toner i hendes påklædning. Hendes blik er fæstet på munden af en stor, gul krukke, som hun holder med begge hænder og hælder den mod sine læber. Huden på hendes ansigt og arme har en glat, næsten porcelænsagtig kvalitet, et bevis på kunstnerens mesterskab i tekstur og lys. Baggrunden er blødt malet og antyder et solbeskinnet landskab, måske en middelhavsudsigte. Den subtile graduering af farver på himlen, fra lyseblåt til en varmere nuance nær horisonten, skaber dybde og forstærker følelsen af åben plads og naturlig skønhed. Den overordnede følelse er tørst, både bogstaveligt og billedligt, og maleriet inviterer beskueren til at betragte den enkle, men dybe handling at slukke sin tørst.